Lys til hunden

**reklame**

I vinterhalvåret har vi mange mørke timer her i Danmark. Så er det en rigtig god idé med lys til hunden. Det er også smart, at du selv har noget lys og/eller nogle reflekser på dig.

Når I går rundt i trafikken, kan det være svært for bilisterne at se jer. Hvis du selv har lys og reflekser på, kan de måske se dig, men de kan ikke se, at du har en snor i hånden. De kan ikke se din hund.

Lys til hunden kan forebygge slemme ulykker og skræmmende situationer i trafikken. Du sikrer dig, at bilisterne også kan se jer, når det er mørkt. Det er en nem løsning, der er alle pengene værd.

Svært for bilisterne at se

Kører du selv bil, har du nok oplevet, hvor svært det kan være at se fodgængere og cyklister, når det er mørkt. Hvis de ikke har lys på. Det samme gælder hundeluftere.

Når man sidder i en bil, går det stærkt. Selvom man overholder alle fartgrænser og kører fornuftigt, skal man kunne reagere hurtigt. Der er lys på bilen, men med skygger, blændende lys fra modkørende biler og andre forstyrrende elementer kan det være svært at se ordentligt i mørke.

Der er ingen tvivl om, at bilister selvfølgelig skal køre pænt og forsigtigt. Men nogle gange opstår der situationer, hvor det er svært, og det vil gå ud over dig og din hund. Så hjælp bilisterne med at se jer, og tag lys på.

Lygte til hunden

Der er forskellige muligheder, når du gerne vil gøre din hund tydelig i trafikken. Du kan give den en refleksvest på. Den har dog ikke konstant lys, og nogle hunde bryder sig ikke om at få dem på. Så det kan være en god idé med en lygte.

Du kan fx vælge en Trixie Flasher i din yndlingsfarve. Den kan sættes på hundens halsbånd, sele eller snor, hvor den enten kan lyse konstant eller blinke.

Den er en mindre investering, og den er ikke ret besværlig at bruge. Og den kan redde din hunds liv, så der er ikke ret meget at overveje.

trixie flasher til hunden

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Vent venligst...

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved fortsat brug af siden accepterer du.