Børn og hunde

Kombinationen med børn og hunde har både fordele og ulemper. Det gælder for begge parter. Der er både godt og dårligt for hunden og for barnet. Er der en fornuftig voksen til stede, kan mange af ulemperne dog forebygges.

Har du både barn og hund, eller skal du snart have det, er det en god idé at sætte dig godt ind i emnet. Det er smart at kende til de ulemper, der kan være. Så kan du nemlig forebygge og måske undgå nogle af dem.

Du kan blive lidt klogere, hvis du læser videre herunder. Du kan også opsøge professionel hjælp og få personlig guidning.

Fordele

Lad os starte med at se på fordelene ved at have børn og hunde sammen. Der er mange.

For børnene er der nogle sundhedsmæssige fordele. Man får lidt ekstra motion, når man har hund. Man får et bedre immunforsvar. Der er også noget læring om ansvarlighed i det for barnet. Det gælder alle kæledyr. Og så er der ingen ven som en hund.

For hunden er der også nogle fordele. Den får jo også en legekammerat. Når der er børn i huset, er der lidt flere personer til at aktivere og underholde hunden. Mange børn synes også, at det er sjovt at træne med hunden.

Ulemper

Ulemperne ved børn og hunde sammen ligger i, at det er forskellige arter. Børn og hunde kan ikke altid forstå hinanden. De har også forskellige måder at lege på.

For børnene er det en ulempe, at hunden har tænder og bruger munden meget. Hunde kan også finde på at hoppe op. For hunden er det en ulempe, at børn klapper den på hovedet, krammer den hårdt og faktisk kan finde på at udsætte den for hvad som helst.

Ulemperne er ikke uundgåelige. Hvis både barn og hund bliver opdraget rigtigt, så vil de kunne leve super godt sammen, og fordelene vil langt overstige ulemperne, som næsten vil være så få, så de er svære at få øje på.

Så sørg for at lære dit barn, hvordan man skal behandle en hund. Lær barnet, at et kram betyder noget andet for hunde, end det gør for mennesker. Lær barnet, at man skal være sød.

Lær hunden, at man ikke må bide i mennesker, og at man ikke skal hoppe op. Lær den selvkontrol, så den kan styre sig, når børnene spiller bold. Lær den at adlyde. Giv den også gerne et helle (fx en kurv), hvor den kan lægge sig og få fred.

Og sørg så for som voksen altid at være til stede. Lad aldrig børn og hunde være alene sammen! Der skal altid holdes øje med dem. Det tager lang tid at lære at leve godt sammen med en anden art.

børn og hunde kan have et godt forhold

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Vent venligst...

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved fortsat brug af siden accepterer du.